Børnenes kunstskib er i Kolding

Skonnerten M/S Bibiana har lagt til i Kolding Nordhavn, og lægger landgangsbroen ud for børn i alle aldre. På skibet kan børn opleve kunsten med hele kroppen.

Når børn træder om bord på den tremastede skonnert Bibiana skal de gerne få en helt speciel oplevelse. Billeder fra børnebøger hænger overalt på skibet og blafrer i vinden.

Kunstskibet M/S Bibiana sejler rundt i hele landet for at give børn en kunstoplevelse ud over det sædvanlige. Mandag lagde skibet til havn i Kolding Nordhavn, og de første grupper af børn tramper allerede over landgangsbroen for at opleve havkunsten.

- Formålet med projektet er at åbne menneskers sansning, hjerter og dannelse. Vi skaber unikke oplevelser, som børnene kan tage med hjem igen, fortæller Ida Exner, der er kunstformidler på M/S Bibiana til TV SYD.

Det særlige ved kunstskibet Bibiana er, at kunsten primært er henvendt til børn. Skibet ligger i Kolding Nordhavn indtil d. 27. august.

Se og hør kunstformidler Ida Exner fortælle om udstillingen på børnenes kunstskib, M/S Bibiana. Varighed 1'24