Borgmester ærgrer sig over lukket feriecenter

Fanø Vadehav Center har efter blot et år drejet nøglet rundt. Det er et hårdt slag for øen siger borgmester Erik Nørreby.

-Det er rigtig ærgerligt fordi Fanø Vadehav Center skulle være med til at skaffe flere turister og flere arbejdspladser til øen.

Sådan lyder den første kommentar fra Fanøs borgmester til TV SYD efter den pludselige lukning af centret. der blev meddelt fredag.

Ifølge Erik Nørreby så kommer lukningen bag på ham og den betyder også , at kommunen står med et økonomisk tab, fordi der er en ubetalt regning på godt 500.000 kroner.

Borgmesteren fortæller til TV SYD,  at byrådet nu vil sætte sig sammen og finde ud af ,hvad der fremover skal ske med den tidligere søfartsskole.