Bokseopgør i Esbjerg

Efter 10 års pause er der nu igen professionel boksning i Esbjerg. Det foregår på lørdag.

Patrick Nielsen skal forsvare sin WBA-titel i mellemvægt mod Patrick Mendy fra England.

Patrick Nielsen, der blandt andet er kendt fra Vild med Dans, er også en hårdtslående bokser, der har vundet halvdelen af sine kampe på knock out.

Stævnet foregår lørdag aften, og der er foreløbig solgt 1.500 billetter til stævnet.

Boksekampen foregår i Blue Water Dokken - det, der tidligere hed Stadionhallen i Esbjerg.