TV der bevæger dig

Bold og bøger hånd i hånd i Horsens

Søren Jochumsen, tidligere målmand i superligaen for AC Horsens, skal være med til at sparke læseprojekt i gang.

En forfatter og en fodboldspiller skal sparke gang i et stort læseprojekt i Horsens.

For en fodboldspiller kan det være en stor udfordring at læse en bog. Og for en forfatter noget nær grænseoverskridende at sparke til en bold.

På mandag besøger forfatter og dramatiker Kasper Hoff med fodboldspilleren Søren Jochumsen, tidligere målmand i superligaen for AC Horsens, Dagnæsskolen i Horsens.

De to skal på forskellig vis sparke gang i det store læseprojekt ? Projekt Digital læselyst ? der har til formål at øge den digitale læselyst hos børn ? og især hos drengene.

Der skulle imidlertid lidt overtalelse til, før fodboldspilleren og forfatteren sagde ja til seancen.

- Det er lige svært for begge parter at beskæftige sig med noget, de ikke er vant til. Men de glæder sig til det og håber, at de på denne måde får større gennemslagskraft som rollemodeller over for børnene, siger bibliotekar Marianne Bjergø, Horsens Bibliotek.

Projektet, der omfatter 140 børn fra henholdsvis Daginstitution Dagnæs og 3. og 5.klasses elever på Dagnæsskolen, skal overordnet udfordre læsebegrebet - også kaldet literacy ? ved at koble brugen af de fysiske og digitale materialer.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden