Boligforening kræver erstatning efter kalkudslip

Tirsdag eftermiddag gik en læsning af kalk på en lastbil i Vejle Havn galt, og en enorm støvsky af fem til seks tons kalk blev spredt i luften. Nu giver det konsekvenser.

Et kalkudslip tirsdag har dækket biler, boliger og andre genstande med et hvidt kalklag. Udslippet skete fra Faxe Kalk på havnen i Vejle. Men nu får uheldet konsekvenser. Østerbo Boligforening, som har cirka 1200 boliger i området vil nemlig have erstatning. Op mod 200 boliger er berørte, skønner boligforeningen. De opfordrer nu deres lejere til at kontakte deres forsikringsselskab og berette om skaderne.

En af beboerne er Annalise Frederiksen, der har pudset sine vinduer tre gange i opvaskemiddel, salmiakspiritus og eddike.

Annalise Frederiksen var hjemme, da kalkudslippet skete. Hør hendes forklaring her.

Varighed: 37 sekunder.