TV der bevæger dig

Boligsælgerne venter i årevis i Sønderbog og Tønder

00:36

Foto: Arkivfoto

1 af 2

Mange af de huse, der er til salg i Sydjylland, står og samler støv i årevis. Værst står det til i Sønderborg og Tønder, hvor næsten hver anden bolig er til salg i mere end et år.

Hvor meget støv mon der kan nå og blive samlet i et tomt hus på et år? Det har boligsælgerne i Sønderborg Kommune og Tønder Kommune måske et svar på.

I disse to kommuner har næsten hvert andet hus, der er til salg, stået tomt i mindst et år. Og i Tønder Kommune venter hver fjerde hussælger i over to år på en køber, viser en ny statistik fra Boliga.

Tallene vidner om et opdelt boligmarked, mener Boliga-direktør Ricco Zuschlag.

- Vi kan desværre se, at land- og yderkommunerne bliver ved med at have lange liggetider, og at opsvinget i byerne ikke har forplantet sig videre ud. Som sælger er der ikke meget andet at gøre end at sætte prisen ned, eller pille boligen af markedet og håbe på bedre tider. Spørgsmålet er, hvornår de kommer, siger Ricco Zuschlag til Boliga.

I Horsens Kommune og Fredericia Kommune, der er de kommuner i TV Syd's sendeområde med de laveste liggetider, er det kun omkring hver femte hussælger, der må vente over et år på en køber.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden