Boligselskab udlover dusør efter påsatte brande

AAB udlover nu en dusør på 50.000 efter gårsdagens brand i en kælder i Løget i Vejle.

Boligselskabet AAB i Vejle udlover nu en dusør på 50.000 kr. til den eller de personer, der kan give oplysninger om den brand, der natten til mandag opstod i et kælderrum i Løget i Vejle.

- Det er en meget kedelig og ulykkelig situation for AAB Vejle og især for de berørte beboere, siger AABs formand Helge Andersen.

Boligforeningen har tidligere været udsat for kælderbrande, der har været påsatte.

Viser det sig, at også den senest brand er påsat, udlover AAB en dusør på 50.000 kroner for hjælp til opklaringen.