Boltsaks fælder ukrainske cykeltyve

Politiet i Tønder blev natten til torsdag mistænkelige over en varebil ved rutebilstationen i Tønder. Varebilen førte dem til syv stjålne cykler.

En dansk registreret varebil med to ukrainer gemte på lidt mere end dem selv i nat. I varebilen var nemlig en boltsaks og et tæppe med en cykel under.

- Politiet i Tønder fatter mistanke, fordi varebilen kører rundt på rutebilsstationen midt om natten, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD.

Politiet i Tønder fik varebilen til at køre til hjemmeadressen i Bredebro. Her fandt politiet yderligere seks cykler, hvor flere af dem var meldt stjålet. Den ene - en 19-årig mand - har ikke bopæl i Danmark og er derfor anholdt af politiet. Han skal senere i dag til afhøring.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.