TV der bevæger dig

Bombemand: Fik fire et halvt års fængsel

Den mand, der ville sprænge Esbjerg rådhus i luften, har fået fire et halvt års fængsel.

Den 35-årige mand blev dømt for at have truet de ansatte på rådhuset med at sprænge stedet i luften.

Han blev også dømt for at have fremstillet sprængstof og for at overfalde personale på en retpsykiatrisk afdeling i Middelfart, skriver JydskeVestkysten.

Han har endvidere sagt, at han vil slå en læge ihjel.

De ansatte på rådhuset havde misforstået hans ord, har han sagt.

- Jeg har ikke sagt direkte, at jeg ville sprænge rådhuset i luften, men jeg kan have sagt noget, der ikke var så hensigtsmæssigt, har han forklaret.

At han indkøbte kemikalier, som kan bruges til at fremstille sprængstof, skyldtes udelukkende kedsomhed:

- Jeg lå syg med hepatitis hos min mor og kedede mig. Derfor besluttede jeg at lave kemiske forsøg og ville forsøge at lave salpetersyre.

Han ankede straks dommen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden