Bombetrussel mod skole i Rødding

Eleverne er evakueret efter en bombetrussel mod skolen i Rødding. Politiet afventer, at der kommer bombehunde. Opdateres.

Alt er roligt oplyser politiet, som venter på bombehunde til at foretage en nærmere undersøgelse af skolen.

Politiet har afspærret hele området, og eleverne og personalet er flyttet til en anden bygning. Skolen opfordrer til at børnene hentes hjem så hurtigt som muligt.

Klokken 11.02 blev en bombetrussel mod Rødding Skole anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi.

Truslen blev indtelefoneret til politiet.

Skolen blev straks evakueret. Det foregik stille og roligt og uden panik.

Elever og personale er samlet i en anden bygning.

Bombehundene har haft en travl dag. Tirsdag formiddag var der en bombetrullel mod Aarhus Handelshøjskole. Den blev afblæst kort før middag.