Bombetrussel mod vestjysk skole – alle blev evakueret

Urbanskolen i Esbjerg har modtaget et telefonopkald med en bombetrussel.

Klokken 13.55 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om en bombe på Urbanskolen på Søndervang 18 i Esbjerg.

Politiet er lige nu i gang med at undersøge skolen, og derfor er skolen afspærret.
Det afspærrede område er begrænset af Baggesens Allé, Skolebakken, Randersvej og Jernevej.

Borgere i området rådes til at følge politiets anvisninger.

Da bombetruslen kom, blev alle på skolen evakueret til boldbanen. Derefter blev alle elever kørt med bus til Rørkjærhallen, hvor forældre kunne henvende sig. Politiet tog imod eleverne i hallen.

En af de berørte elever er Sia. Hun blev hentet af mor Amina Hansen:

- Hun er lidt rystet, men jeg tror hun er okay, sagde Amina Hansen til TV SYD, da hun hentede sin datter.

Alle de evakuerede børn fra Urbanskolen er nu afhentet af deres forældre.

Bombehunde er kommet frem til skolen, bomberydderne er på vej i tøjet - og nu går de igang med at få søgt skolen grundigt igennem.

Politiet oplyste torsdag eftermiddag klokken 16.44, at det vil tage adskillige timer før skolen er afsøgt.

Evakuering af elever fra skolen
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.