TV der bevæger dig

Bombetrussel rydder Flensborg Rådhus

Politistyrker står lige nu ude foran rådhuset for at sikre, ingen går ind. Foto: Karsten Sörensen

I morges modtog Flensborg Rådhus en bombetrussel. Alle medarbejdere er evakueret.

Opdatering: Politiet fandt ikke noget mistænkeligt i bygningen, og derfor kan de ansatte på rådhuset igen genoptage deres arbejde. Politiet vil fortsat undersøge baggrunden for truslen.

Der er ingen andre til stede på Flensborg Rådhus end politiet, der lige nu leder efter usædvanlige ting i bygningen.

Rådhuset modtog bombetruslen lidt før klokken 9.00 i morges. Politiet blev straks tilkaldt og har været på stedet siden.

Alle medarbejdere blev bedt om at forlade rådhuset, og klokken 10.00 kom det sidste kald over rådhusets højttalere for at sikre, at alle var ude af bygningen.

- Vi tager det så alvorligt, at vi gerne ville rydde rådhuset, så vi bad medarbejderne forlade rådhuset, siger pressemedarbejder på rådhuset Clemens Teschendorf.

- Vi ville være sikker på, at der ikke sker noget, og ingen kommer til skade.

Politiet vil, ifølge Clemens Teschendorf, på nuværende tidspunkt ikke lade information om bombetruslens form eller indhold komme ud til medierne.

Det forventes, at medarbejderne kan genoptage deres arbejde igen klokken 13.00.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu