Bonde-oprør fra syd gik i sig selv i dag

Landbruget overlevede truslen om at blive sprængt i stumper og stykker, da der i dag var ekstraordinært delegeretmøde i Herning.

Oprørte landmænd fra syd- og sønderjylland har ellers stået i spidsen for en voldsom kritik af landbrugets top for passivitet i forhold til regeringens vandplaner med meget skrappe miljøkrav.
Adskillige gange har landmænd demonstreret med traktorer og fakler mod bl.a. statsminister Lark Løkke Rasmussen.

Men med regeringens beslutning den 9. februar om at lempe kravene forsvandt en del af presset mod landbrugets top. Truslerne fra blandt andre formanden for LandboSyd Mogens Dall om at melde sig ud Landbrug og Fødevarer gik også i sig selv igen.