TV der bevæger dig

Borgere nægter at betale for rensning af spildevand

02:05

Mogens Thomsen og to andre borgere fra Vester Terp vil ikke betale for et nyt rensningsanlæg til spildevand. Video: Finn Grahndin TV SYD

Mogens Thomsen og to andre borgere fra Vester Terp vil ikke betale for et nyt rensningsanlæg til spildevand. Foto: Finn Grahndin TV SYD

Mogens Thomsen og to andre borgere fra Vester Terp vil ikke betale for et nyt rensningsanlæg til spildevand. Foto: Finn Grahndin TV SYD

Mogens Thomsen og to andre borgere fra Vester Terp vil ikke betale for et nyt rensningsanlæg til spildevand. Foto: Finn Grahndin TV SYD

1 af 4

Tre borgere i landsbyen Vester Terp ved Løgumkloster afviser uden videre at betale for at rense deres spildevand, som løber ud i særligt udsatte vandløb. De mener, det er noget vås.

Mogens Thomsen er en af tre borgere i landsbyen Vester Terp ved Løgumkloster, som vil ikke betale for at rense deres spildevand bedre.

Det er magtmisbrug det her.

Mogens Thomsen, Vester Terp

200 husejere i Tønder Kommune er blevet pålagt at rense deres spildevand bedre. Det kan ske ved, at de enten selv investerer i et mini-biologisk renseanlæg, eller at de kobler sig på det kommunale kloaksystem. De vurderer selv, at begge løsninger løber op i en udgift på mellem 50.000 og 100.000 kr. pr. husstand.

Men det vil tre borgere i landsbyen Vester Terp ikke finde sig i. De mener, det er noget vås, at de forurener særligt udpegede vandløb ekstra meget.

- Vi forurener, ja, og du kan se vores spildevand, der løber ud her, men vi forurener ikke så meget, at vandløbet ikke er i orden, siger Mogens Thomsen.

Nu truer han og de to andre borgere med at politianmelde kommunen.

- Det er magtmisbrug det her, siger Mogens Thomsen.

Det er en lovgivning, der skal efterleves.

Bo Jessen, fmd., Teknik- og Miljøudvalget, Tønder Kommune

Men måske vil Tønder Kommune også politianmeldelde Mogens Thomsen og de to andre, som ikke vil betale. Sådan som det er sket i andre kommuner.

- Det er det, vi risikerer at stå i. Det er ikke mig, der laver lovgivningen. Det er en lovgivning, der skal efterleves, siger Bo Jessen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, (V), Tønder. 

Alligevel har Venstres udvalgsformand Bo Jessen sendt spørgsmål til SVANA - Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.  

- Hvis vi undlader at give påbud, vil vi gerne vide, om vi så gør noget ulovligt, for vi vil ikke som kommune gøre noget ulovligt, siger Bo Jessen.

Ifølge Kommunernes Landsforening er der 6.800 husstande i Danmark, som har fået påbud om at rense deres spildevand bedre. De har indtil 1. december at efterkomme kravet. 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu