TV der bevæger dig

Borgere til ny minister: Kom med ny løsning for omfartsvej

00:18

Klaus Sandfeld og andre Ribe-borgere vil have ny minister til at se på diskuteret omfartsvej. Video: Finn Grandihn, TV SYD

En omfartsvej i Ribe blev afløst af den såkaldte C-løsning, hvor man udbygger den eksisterende rute 11. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

1 af 2

2200 protestunderskrifter mod omfartsvej i Ribe er tirsdag afleveret på Christiansborg. Borgmester og borgere håber, at den nye transportminister vil finde en ny løsning.

Tidligere i år blev det besluttet af daværende transportminister, Hans Christian Schmidt (V), og forliskredsen, at Ribe ikke får en ny omfartsvej. I stedet vil man på en kortere strækning udbygge den eksisterende rute 11 til fire spor-  den såkaldte C-løsning. Det har en gruppe borgere protesteret imod.

Vi ønsker, at der bliver trukket i bremsen, og C-løsningen bliver droppet.

Klaus Sandfeld, talsmand for Facebookgruppen ”Drop løsningsforslag C i Ribe”

De mener, at løsningen kun er en lappeløsning og ikke vil løse de trafikale problemer, der er på rute 11 - især ikke på længere sigt. Derfor har de indsamlet 2200 protestunderskrifter, som de tirsdag afleverede til den nye transportminister, Ole Birk Olesen (LA).

Læs også Folketingets trafik-politikere er enige om vejplan ved Ribe

- Det er ikke den rigtige løsning hverken for erhvervslivet eller den regionale trafik. Vi ønsker, at der bliver trukket i bremsen, og C-løsningen bliver droppet, siger Klaus Sandfeld, talsmand for Facebookgruppen ”Drop løsningsforslag C i Ribe”

Også kommunen ønsker beslutningen om den såkaldte C-løsning omgjort.

- Vi vil gerne parkere pengene, så vi kan gemme dem, til vi får råd til at lave den rigtige løsning for Ribe, siger Esbjergs bormester, Johnny Søtrup (V).

Læs også Klapbro giver jubel - og frustration

Både borgmesteren og de protesterende borgere sætter sin lid til, at den nye transportminister, Ole Birk Olesen (A), kan gøre en forskel.

- Vi håber, at han vil se på sagen med nye friske øjne, siger Johnny Søtrup (V).

 


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App