TV der bevæger dig

Bandekonflikt slut? Borgere tvivler

Egon Hansen er formand i boligområdet Afdeling 13 på Stengårdsvej i Esbjerg. Han har oplevet, at mange af beboerne i området har været utrygge på grund af bandekonflikten. Foto: Thomas Bjerre-Larsen, TV SYD

Kæmpe politiaktion mod hashhandel skulle gøre livet i Esbjerg mere trygt. 26 personer blev anholdt, men borgere tror ikke på, at det vil ændre noget.

Det seneste år har skud, knivstikkerier og masseslagsmål været en del af livet i Esbjerg. Det er de to bander, der holder til i henholdsvis Kvaglundparken og i Stengårdsområdet, som har kæmpet om narkoområdet i byen. 

Den virkelighed skulle gerne være fortid nu, efter politiet har anholdt 26 mænd. Det skete i går, da Syd- og Sønderjyllands Politi, i samarbejde med politiets regionale efterforskningsenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV), ved en større aktion ransagede 31 adresser i området. 

- Vi har haft som mål fra starten af at få stoppet den her bandekonflikt for at skabe ro og tryghed i byen, og vi tror selv, at vi er rigtig tæt på det mål i dag, fortæller Jørgen Meyer, der er politidirektør Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD mandag. 

Borgere har været utrygge

Egon Hansen er formand i Ungdomsbo Afdeling 13 på Stengårdsvej, og det seneste år har han oplevet, at flere beboere i området har været bekymrede og utrygge. Og efter gårsdagens politiaktion er han glad for at kunne fortælle beboerne i området, at de ikke længere skal være bekymrede. 

Jeg håber da, at den er overstået, men jeg tror ikke på, at man kan komme bandekonflikten til livs. 

Formand, Ungdomsbo Afdeling 13, Stengårdsvej

- Jeg er lettet, og jeg er glad for, at der bliver gjort noget ved bandekonflikten, fortæller Egon Hansen til TV SYD tirsdag, men han tror ikke på, at konflikten nu er forbi. 

- Jeg håber da, at den er overstået, men jeg tror ikke på, at man kan komme bandekonflikten til livs. 

Politiaktion ændrer ikke noget

Netop den opfattelse deler han med flere borgere i Esbjerg.

TV SYD har i dag talt mere flere fra byen. Selvom politiet tror på, at de nu er rigtigt tæt på at nedkæmpe bandekonflikten i Esbjerg, så er borgerne ikke enige. De fortæller, at de tror, at den her massive politiaktion måske vil gøre en forskel på kort sigt, men konflikten mellem de to bander i Kvaglundparken og i Stengårdsområdet vil altid være der. 

Det er langt fra første gang, at politiet har taget drastiske midler i brug for at nedkæmpe bandekonflikten. I den sidste halvdel af 2018 oprettede Syd- og Sønderjyllands Politi en visitationszone I Esbjerg, der skulle være med til at skabe mere tryghed blandt borgerne i byen. Den endte med 19 våbenlovssager, otte knivlovsager, 20 færdselssager og 77 sager angående lov om euforiserende stoffer.

Læs også Politiet ophæver visitationszone - 26 bandemedlemmer er i fængsel

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App