TV der bevæger dig

Borgere utrygge efter hacking af kommune

00:43

Borgerne i Haderslev er bekymrede for kommunens omgang med fortrolige oplysninger, viser en rundspørge på gågaden torsdag. Video: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Johnny Segatz er en af de borgere i Haderslev, som er bekymret for kommunens omgang med fortrolige oplysninger. Foto: Jacob Schjødt-Pedersen, TV SYD

1 af 2

Rundspørge på gågaden i Haderslev torsdag afslørede, at borgerne er bekymrede for kommunens omgang med borgernes fortrolige oplysninger.

Læs også Adgang til private data i planlagt hackerangreb overrasker ikke KPMG

Haderslev Kommune har givet professionelle hackere lov til at afprøve it-sikkerheden på rådhuset med et noget nedslående resultat, hvis man spørger borgerne i Haderslev.

Det lykkedes nemlig hackerne på ganske få minutter at få adgang til de personfølsomme oplysninger, som de ansatte har liggende på deres computere.

Det var som sagt bare et forsøg - så der er ikke oplysninger, der er havnet i de forkeret hænder.
Men forsøget viser altså, at det sagtens kan ske. 

Selvom det kræver stor teknisk snilde at komme ind i systemerne, så bekymrer det borgerne på gågaden i Haderslev, at det lykkedes.

Her er, hvad nogle af dem sagde til vores reporter:

Birthe Sørensen, pensionist, Bramdrup: 
- Man bliver faktisk lidt forskrækket og tænker, hvad gør du nu.

- Jeg er i hvert tilfælde ikke tryg ved, at kommmunen har styr på mine oplysninger.

Johnny Segatz, ledig (forsikringsmand), Haderslev:  
- Jeg synes da, det er meget utrygt, at det kan foregå. Man tror, at når man oplyser noget til kommunen, så bliver det inden for de vægge. Det er da lidt skræmmende, synes jeg.

- Man kunne vel forvente, at det kunne lade sig gøre. Men man tror stadigvæk på, at man laver noget sikkerhed for, at det ikke sker. Og så et stort sted som kommunen. Så det overrasker da, ja.

- Om jeg er tryg. Både ja og nej. Efter det her kan man jo godt føle sig lidt utryg. Men et eller andet sted er man jo også nødt til at tro på, at det, kommunen ligger inde med, er i sikre hænder.

Gunnar Sørensen, pensionist (lærer), Haderslev:
- Det er jo bare endnu et eksempel på, hvor følsomt det hele bliver, når alle vores oplysninger ligger forskellige steder, og der ikke er nok kontrol med, hvem der får adgang til dem. 

- Det er også derfor, at jeg sværger til kontanter og ikke MobilePay og den slags.

Tony Nicolaisen, stilladsarbejder, Marstrup: 
- Det er jo utrygt, vil jeg da sige, at de kan få adgang, og det er jo trods alt fortrolige informaitoner. 

Læs også Haderslev Kommune lod sig teste af hackere - og blev overrasket

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden