Borgere: Vi vil ikke have den togbro

Togbroen over Vejle fjord er omdiskuteret. Nu har en gruppe borgere sendt et åbent brev til transportminister Pia Olsen Dyhr: Vi vil ikke have den bro!

Gruppen består af de mennesker, der bor i området, hvor togbroen skal ligge.

De har sendt et åbent brev, hvori de skriver, at de er utrygge:

?Vi kan se frem til at miste vores huse, eller stå med huse, der er aldeles usælgelige og dermed værdiløse.

Vi mister vores udsigt ? broen vil skygge for solen flere timer om dagen, og støjbelastningen bliver utålelig, både under byggefasen og fremdeles, og vi frygter, at hele området vil forfalde.

Broen rammer et naturskønt, fredet, rekreativt og bynært område, som er til glæde for mange mennesker i hele Vejleområdet?, skriver de bl.a. i brevet.

Brevet er ? udover Pia Olsen Dyhr ? sendt til folketingets trafikordførere:

Villum Christensen, Kim Christiansen, Karina Lorentzen, Henning Hyllested, Mike Legarth, Kristian Pihl Pihl Lorentzen, Rasmus Prehn og Andreas Steenberg.

Derudover er det sendt Kristian Thulesen Dahl, Troels Lund Poulsen, Vejles Byråd og Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard.