Borgeres forargelse får ikke Esbjerg Kommune til at droppe rejser

At Esbjerg Kommune bruger næsten en halv million kroner på at sende en delegation af lærere, skoleledere og embedsmænd på studietur til Canada har sat sindene i kog hos nogle borgere. Men det får ikke kommunen til at stoppe med rejserne.

Esbjerg Kommune bruger næsten en halv million kroner på at sende en delegation af lærere, skoleledere og embedsmænd på studietur til Canada.

Det er femte gang siden 2015 kommunen sender delegationer afsted. Det har sat sindene i kog, og startet en vældig debat på de sociale medier.  

quote

Der er helt klart nogle ting vi kan lære, og som vi også har taget med hjem og implementeret i vores danske skole

Jan Lagoni, leder, Vitaskolen, Esbjerg

Men de mange vrede reaktioner får ikke kommunen til at ændre mening. Her mener man nemlig, at studieturene er en rigtig god investering.

Det er skoleleder ved Vitaskolen Jan Lagoni enig i.

Han var afsted på en lignende studietur sidste år til den canadiske provins Ontario, som for 13 år siden var igennem en reform, der minder meget den danske skolereform.

- Der er helt klart nogle ting, vi kan lære, og som vi også har taget med hjem og implementeret i vores danske skole. Det hele selvfølgelig med udgangspunkt, i at det skal passe til den danske folkeskole, og det kan helt sikkert noget, siger jan Lagoni.

Blandt andet fik Jan Lagoni ideen til at indføre "målpilen" i undervisningen. 

quote

Den viden de har med hjem - jamen den ville være mindst ligeså dyr som hvis jeg skulle købe konferencer eller anden kompetenceudvikling, så for mig at se er det ikke mange penge

Jan Lagoni, leder Vitaskolen, Esbjerg

- Inden vi går i gang med et forløb i nogle timer, så gennemgår vi lige målpilen med, hvad de gerne vil have os til at opnå, fortæller Thea Laigaard, der går i 8. v på Vitaskolen.

Målpilen skal gøre eleverne mere bevidste om deres egen læring.

- Jeg kan godt lide det der med at vide, at jeg kan sætte mig et mål og så sige: Nu har jeg nået det, siger Thea Laigaard.

Jan Lagoni kan ikke forstå, at studieturene til Ontario møder så meget modstand.

quote

Det er ikke penge, der bliver taget fra vores folkeskole. Det er nogle midler, der ligger i forvaltningen til netop at arbejde med udviklingen af reformen

Diana Mose Olsen, fmd., Børn og Familieudvalget, (SF), Esbjerg Kommune

- Når vi sender tre afsted fra Vitaskolen, jamen så koster det x antal kroner. Men den viden de har med hjem, den ville være mindst ligeså dyr, som hvis jeg skulle købe konferencer eller anden kompetenceudvikling.  Så for mig at se er det ikke mange penge, siger Jan Lagoni.

Diana Mose Olsen, der er formand for Børn og Familieudvalget (SF) i Esbjerg Kommune, mener også at kritikerne skyder ved siden af.

- Det er ikke penge, der bliver taget fra vores folkeskole. Det er nogle midler, der ligger i forvaltningen til netop at arbejde med udviklingen af reformen og i det hele taget udvikling af den nye stuktur, så det er ikke penge, der bliver taget fra nogle børn, siger Diana Mose Olsen.