Borgerne i Tønder tjener mindst

Beregninger fra Danmarks Statistik viser at borgerne i Tønder tjener mindst i TVSYD's sendeområde. Tønder ligger fjerdesidst af alle landets kommuner.

Tallene er beregnet af Danmarks Statistik for Søndagsavisen og viser store forskelle i gennemsnitslønninger fra land til by. Mens de højeste lønninger findes i København og Nordsjælland, mens de laveste lønninger findes i provinsen.

En fuldtidsbeskæftiget borger i Tønder tjente i 2011 382.020 kroner. Kun på Lolland, Langeland og Bornholm tjener borgerne i gennemsnit mindre. Tønder Kommune kan til gengæld glæde sig over at være den kommune hvor der er mindst forskel på mænds og kvinders gennemsnitsløn, nemlig 12,79 procent forskel.

Under gennemsnittet

Samtlige kommuner i vores sendeområde ligger imidlertid under landsgennemsnittet på 445.168 kroner. Bedst er Fanø forfulgt af Vejle på 27. og 28. pladsen, mens Kolding, Fredericia, Esbjerg og Horsens ligger sig i midten af alle landets kommuner.

Aabenraa, Haderslev, Varde og Vejen placerer sig sammen med Tønder i den nederste tredjedel.

Flere grunde

Der er mange grunde til at mønstret er, som det der. Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv peger på, at der ofte er flere ufaglærte i provinsen, mens der er flere akademikere i Københavnsområdet, der tjener mere.

Arbejdsmarkedsforsker og professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet siger blandt andet, at leveomkomstninger er højere i København, og at virksomhederne i København tjener mere og derfor har råd til at betale en højere løn.

Tallene fra vores område

Hele landet: 445.168 kr.

27. Fanø, 443.646 kr.

28. Vejle, 437.559 kr.

39. Kolding, 428.077 kr.

42. Fredericia, 426.723 kr.

47. Esbjerg, 422.622 kr.

49. Horsens, 418.351 kr

61. Hedensted, 411.698 kr.

62. Sønderborg, 411.310 kr.

63. Billund, 409.750 kr.

70. Aabenraa, 403.671 kr.

72. Haderslev, 403.003 kr.

78. Varde, 401.438 kr.

83. Vejen, 394.973 kr.

95. Tønder, 382.020 kr.