Borgerne i Vejen: - En dødhamrende irriterende sag

Kommunens omkostningerne i sagen om Skovgårdsvej i Vejen er sure penge, mener borgere i byen.

4.095.523 kroner og 46 øre. Så meget har Vejen Kommune brugt på sagen om Skovgårdsvej.

Det viser en aktindsigt, som TV SYD har fået fra Vejen Kommune.

For borgerne i byen synes omkostningerne, som hovedsageligt er gået til advokater og juridisk rådgivning, som ærgerlige penge.

- Jeg synes, da der er andre ting man kunne bruge pengene på. Selvom vejen er åben, så føles det som om pengene er spildt, siger Anne Matthiesen, der er frivillig hos Kirkens Korshærs genbrugsbutik i byen til TV SYD.

Spøger man formanden for bylauget i Askov, så forstår man stadig ikke, hvorfor kommunen ikke kunne have fundet et kompromis med landmand Martin Lund Madsen.

- Jeg synes, det er dødhamrende irriterende, og det er skrækkeligt, at en kommune skal lande i sådan en sag. Jeg ved ikke om, de har dummet sig, men det er da træls, at borgerne ender med at stå med en regning. Dem kunne vi godt have brugt på en ny bymidte i Askov, siger Else Flansmose til TV SYD.

Omvendt er bylauget glade for at have fået vejen nord for Askov tilbage, da lastbiler det sidste år har kørt igennem byen, mens vejen var lukket.

Vores trafik er stadig for stor, men den tunge trafik har vi trods alt fået ud af byen nu, og det gør den store forskel, siger Else Flansmose.