TV der bevæger dig

Borgerne kan sige nej tak til rituelt slagtet kød

Foto: Claus Bjørn Larsen, Scanpix

Horsens er første kommune i Danmark, hvor borgerne nu kan sige nej tak til rituelt slagtet kød i institutionerne.

Kvæget bedøves med et hårdt slag mod panden, og halspulsåren skæres over med et tværgående snit.

Samtidig fremsiger en muslimsk medarbejder en bøn, der oversat til dansk lyder: ”I Allahs Navn, Allah er stor”. Bønnen adskiller en almindelig slagtning fra en halal-godkendt slagtning.

Hvis ikke man sympatiserer med islam, kan man nu fravælge halalslagtet kød.

Michael Nedersøe (DF), Horsens Byråd

Dansk Folkeparti i Horsens Kommune har kæmpet for at få rituelt slagtet kød, herunder halalkød, forbudt i offentlige institutioner.

Et forbud fik de dog aldrig opbakning til, men torsdag træder et nyt tilbud til borgerne i kraft.

- Jeg mener ikke, at man kan påtvinge ikke-muslimer en religiøs bøn over deres kød. Så hvis ikke man sympatiserer med islam, kan man nu fravælge halalslagtet kød, siger Michael Nedersøe (DF) fra Horsens Byråd.

Læs også Nej til halalslagtet kød kan blive en dyr fornøjelse

9.000 milliarder til halalcertifikater

Tilbuddet fremgår af Horsens Kommunes budgetaftale for 2019, og for Michael Nedersøe handler det langt fra kun om den religiøse bøn.

DET LILLE HALAL-STEMPEL

- Danske virksomheder som for eksempel Danpo skal betale til Muslim World Leagues danske afdeling for at blive halal-certificeret.

- Vil man vide, om et produkt er halal, skal man se efter et relativt lille ”stempel”.

- Det findes oftest sammen med den øvrige varedeklaration på bagsiden af emballagen.

- Det kan ikke siges præcist, hvordan stemplet ser ud, da det varierer mellem de institutioner, der godkender.

Se mere

Hans største problem er de religiøse afgifter, som virksomheder betaler til Islamisk Kulturcenter for at få et såkaldt halalcertifikat.

For eksempel betaler Danpo i Farre cirka 100.000 kroner årligt for sådan et certifikat.

- Det vigtigste for mig er halalafgifterne. Folk skal kunne fravælge at betale til foreninger, der tjener penge gennem halal-certificeringer, siger Michael Nedersøe.

Ingen halalkød på Rådhuset

Jeg tror ikke, det bliver dyrere eller mere bøvlet for institutionerne, end hvis jeg var muslim og ikke ville have svinekød.

Michael Nedersøe (DF), Horsens Byråd

Tilbuddet trådte i kraft ved årsskiftet, og Michael Nedersøe har allerede selv benyttet sig af muligheden for at sige nej tak.

- Jeg har snakket med de andre DF-byrådsmedlemmer, og vi var enige om at skrive til kommunaldirektøren og frabede os halalslagtet kød på Rådhuset. Jeg har også kontaktet mine børns skole og sagt nej til halalkød, fortæller Michael Nedersøe.

Hvordan institutionerne helt konkret vil få sat tilbuddet i værk, er op til dem selv. Men det skal være muligt på en måde at kunne tilvælge ikke-rituelt slagtet kød.

- Jeg tror ikke, det bliver dyrere eller mere bøvlet for institutionerne, end hvis jeg var muslim og ikke ville have svinekød, siger Michael Nedersøe.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App