TV der bevæger dig

Borgmester: 80 stillinger er en fantastisk nyhed

00:36

1 af 2

At energi-giganten Vattenfall flytter 80 stillinger til Kolding er en fantastisk nyhed for byen, jubler Koldings borgmester Jørn Pedersen (V).

- Vi får 80 attraktive stillinger, der gør at vi får en større pallette af stillinger i Kolding, og det er selvfølgelig interessant i forhold til det uddannelsesmiljø, vi har skabt i Kolding, siger borgmesteren.

Og det at Vattenfall vælger at blive i Trekantsområdet selvom de flytter fra Fredericia, er en ekstra fjer i hatten, mener borgmesteren.

- Selv når man skal flytte fra trekantsområdet, så vælger man at blive i området. Det er et rigtig stort plus, siger Jørn Pedersen til TV SYD.

Der kommer flere kloge hoveder i Kolding fra marts, hvor 80 arbejdsplads flytter fra Fredericia til Kolding. Det sker, når energi-giganten Vattenfall flytter deres regionskontor fra Fredericia til Kolding.

- 80 videnstunge arbejdspladser, det er en fantastisk nyhed, siger borgmester Jørn Pedersen (V) til TV SYD.

De 80 stillinger er primært ingeniører og andre højtuddannede, som er specialiseret indenfor vindenergi. Det får de studerende glæde af, mener Jørn Pedersen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden