TV der bevæger dig

Borgmester: Drop den midlertidige grænsekontrol

01:22

Thomas Andresen mener at det nu er på tide at se på om grænsekontrollen skal droppes.

Thomas Andresen mener at det nu er på tide at se på om grænsekontrollen skal droppes. Foto: TV SYD

1 af 2

Den midlertidige stikprøvekontrol ved grænsen gør ingen gavn. Det siger Aabenraas Venstre-borgmester, Thomas Andresen, søndag til TV SYD.

Baggrunden er, at flygtningepresset på grænsen nu er aftaget drastisk. Seks uger i træk har antallet af personer, der søger asyl i Danmark været under 100.

Jeg havde hellere set at ressourcerne blev brugt til at bekæmpe ungdoms- og bandekriminalitet

Thomas Andresen, borgmester Aabenraa.

Torsdag den 25. august søgte én person asyl her i landet - og dagen før var antallet tre.

Læs også Lave asylansøgertal stopper ikke grænsekontrollen

I alt har omkring 5.000 personer søgt om asyl i Danmark i årets første otte måneder. Det skal ses i lyset af, at regeringen for hele 2016 venter 25.000 asylansøgninger.

- Jeg havde hellere set at ressourcerne blev brugt til at bekæmpe ungdoms- og bandekriminalitet, siger Thomas Andresen til TV SYD - og han opfordrer sine partikolleger i regeringen til at tage den midlertidige grænsekontrol op til revision.

Den stikprøvevise grænsekontrol koster over 200 millioner kroner i 2016.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden