Borgmester: Forkert beslutning

Borgmester Erik Lauritzen, Sønderborg, mener, at University College Syddanmark gambler med Sønderjyllands fremtid, når de vil flytte uddannelsen af sygeplejerske til Aabenraa. En forkert beslutning, siger han.

- Jeg er ærgerlig over, at man i UC Syddanmarks bestyrelse har valgt at ignorere de talrige argumenter der var for at beholde sygeplejeuddannelsen i Sønderborg. Og så er jeg ked af det på de studerendes vegne. I stedet for at styrke Sønderjyllands største og mest populære studieby, vil man i stedet svække den. Det giver simpelthen ingen mening, udtaler Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (Soc.dem.)

Sønderborg Kommune peger på, at byen kan tilbyde mange gode studieboliger og så er byen den eneste i landsdelen, der kan tilbyde alt fra gymnasiale uddannelser til kandidatuddannelser på universitetsniveau.

- Vi skal styrke de stærke uddannelsescentre vi har i landsdelen. I stedet vil man nu svække dem ved at "smøre" de tilbageværende uddannelser tyndt ud over Sønderjylland. Det forudsigelige resultat af en sådan kannibaliseringsstrategi er, at de unge ikke søger herned for at studere, fordi der mangler ordentlige studiemiljøer - og dermed så bliver alle spist i den sidste ende. UC Syddanmarks bestyrelse gambler med Sønderjyllands fremtid, og det syntes jeg er stærkt problematisk, fastslår Erik Lauritzen.

Fra Twitter:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.