TV der bevæger dig

Borgmester: Havneudvidelsen skal stoppes

Fanøs borgmester, Sofie Valbjørn (Å), håber ikke, at Esbjerg Havns planer om udvidelse bliver til noget. Hun er bange for, at det kan påvirke Vadehavet negativt. Foto: TV2

Onsdag var Fanøs Borgmester på Christiansborg for at udtrykke sin bekymring over, at Esbjerg Havn vil udvide markant.

Læs også Fanø trækker FN ind i strid med Esbjerg Havn

På Fanø er de bekymrede.

Derfor var Fanøs borgmester, Alternativets Sofie Valbjørn, samt formanden for kommunens Erhvervs-, natur og teknikudvalg, konservatives Christian Lorenzen, onsdag taget til Christiansborg.  

Her skulle de til møde med Folketingets Miljøudvalg.

Det, der går tabt, er den unikke natur, som Vadehavet består af. 

Sofie Valbjørn, Borgmester for Fanø Kommune, Alternativet

Årsagen er Esbjerg Havns planer at udvide med én million kvadratmeter. Fanø Kommune er bekymrede for, at det kan gå ud over Vadehavet. 

- Det, der går tabt, er den unikke natur, som Vadehavet består af. Vadehavet er både beskyttet af vadehavsfredninger, der er Natura 2000-områder, det er Nationalpark Vadehavet, og det er Unesco verdensarv, siger Sofie Valbjørn og fortsætter:

- Det er nogle ret heftige prædikater, der er på Vadehavet. Det er der af en grund. Det er meget skrøbelig, unik og særlig natur ikke bare i en dansk størrelsesorden, men også internationalt set, siger borgmesteren.

Der er blevet lyttet

Læs også Fanø tager endnu et skridt i kamp mod havneudvidelse

Kommunen har blandt andet sendt breve til EU og Unesco, der er er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Nu håber borgmesteren så, at Folketingets Miljøudvalg tager kommunens bekymring seriøst.

- Min fornemmelse er, at miljøudvalget nu har lyttet til vores bekymringer. De har stillet nogle spørgsmål til deres rolle som politikere, og hvordan sagen har relevans på et nationalt niveau, udover vores kommunale niveau. Det er min fornemmelse, at de har lyttet til det og vil tage det med videre i forhold til ministeren, siger Sofie Valbjørn.

Så hvad håber du på, at der sker i sagen?

- Jamen jeg håber, at havneudvidelsen bliver stoppet, siger Fanøs borgmester.

Læs også Dokumentation: Her er Fanøs argumenter mod havneudvidelse

Læs også Esbjerg Havn har planer om milliard-udvidelse

Læs også Lukning af DFDS-terminal udløser konflikt på Esbjerg Havn

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden