TV der bevæger dig

Borgmester indlagt efter cykelstyrt

Erik Nørreby, (V), borgmester på Fanø, er sygemeldt de næste fire uger efter styrt med cyklen.

Fanøs borgmester, Erik Nørreby (V), er indlagt efter et styrt med cyklen. Han har pådraget sig hjernerystelse og er syet med 15 sting.

Borgmester Erik Nørreby er sygemeldt i fire uger, bekræfter kommunaldirektør Vibeke Kinch til TV SYD. Viceborgmester Martin Nielsen vikarierer for ham.

Det var en cykeltur på Strandvejen i Nordby, som endte galt. Erik Nørreby, som ikke havde cykelhjelm på, stødte sammen med en anden cyklist.

Foruden hjernerystelsen og de 15 sting er borgmesterens ene hånd slemt skadet. Han er i dag blevet opereret på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Her er han fortsat indlagt til observation. 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu