TV der bevæger dig

Borgmester: Rolig nu

Tønders borgmester, Laurids Rudebeck: Ro på nu.

Tønders borgmester synes, det er en overreaktion, når ornitologer og andre vil have en totalfredning af Tøndermarsken.

Borgmesteren i Tønder Kommune, Laurids Rudebeck (V) maner til besindighed efter den rapport, der viser, at det står skidt til med fuglebestanden i et af Danmarks mest unikke fugleområder, Tøndermarsken.

Rapporten har fået ornitologer, grønne organisationer og oppositionen til at kræve en yderligere fredning af området.

- Det er en overreaktion, siger Laurids Rudebeck til Ritzau.

- Der er jo en frivillig aftale, hvor landmændene i området kan få ekstra penge for at undlade at afvande deres marker, så de bliver mere våde og fuglevenlige. 17 ud af 25 landmænd sagt ja til at gå med i den frivillige ordning, siger borgmesteren.

- Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for mig som borgmester. Men det er dog 70 procent af arealet, der er med, siger borgmesteren - og afviser yderligere fredning.

- Det, man laver, bør være i samarbejde med dem, der ejer jorden, så man både tager hensyn til dem og fuglelivet, siger Laurids  Rudebeck til Ritzau.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig