Borgmester: Sådan får vi mere plads på motorvejen

Borgmesteren i Horsens foreslår, at man får lov til at køre i nødsporet på E 45. Det vil forhindre trafikpropper.

Borgmester Peter Sørensen fra Horsens foreslår nu, at man på motorvej E 45 får lov at køre i nødsporet mellem Kolding og Randers.

- Det er nødvendigt at handle nu, inden trafikken sander fuldstændig til på den østjyske motorvej. Det er forholdsvist billigt at bruge nødsporene, indtil Folketinget finder penge til at udvide motorvejen, siger Peter Sørensen til P4 Østjylland.

Trafikken er steget voldsomt på E 45. Ved eksempelvis Horsens er der de seneste 10 år kommet 43 pct. flere køretøjer.