Borgmester: Tak for storm-hjælpen

Flensborgs borgmester sender nu et brev til alle dem, der var med til at rydde op efter stormen, og takker dem for deres indsats.

Overborgmester Simon Faber og bypræsident Swetlana Krätschmar har sendt et takkebrev til alle, der hjalp til ved stormen i mandags.

Der var 220 udrykninger i Flensborg i forbindelse med stormen, skriver Flensborg Avis.

Brevet er sendt til de 170, der hjalp til under og efter stormen.