TV der bevæger dig

Borgmestre løber med

Vejle er den by, der har flest deltagere i natløbet på landingsbanerne i Billund Lufthavn natten til den 16. maj.

Både borgmesteren i Kolding og viceborgmesteren i Vejle er blandt de 5.000 løbere, der springer nattesøvnen over natten til den 16. maj.

I anledning af Billund Lufthavns 50-års jubilæum er der arrangeret et natteløb inden de første fly letter.

Startbanens 1.200 lys vil være tændt for at guide løberne, mens de løber solopgangen og daggryet i møde på den 3,1 km lange og 45 m brede bane.

- Det er de specielle løb, man husker bedst. Den første maraton og den første deltagelse i havbundsløbet mellem Mandø og fastlandet. Billund RUNway kommer i den kategori. At du får lov at løbe på startbanen midt om natten, velvidende at morgenflyet ud i Europa letter om få timer. Det glæder jeg mig til, siger Jørn Pedersen, borgmester i Kolding.

- Motionsløb har en kæmpe betydning for mange danskere i dag. Og når man kombinerer en populær sportsgren med en unik lokation som en startbane, så har man et rigtigt godt produkt, siger Søren Peschardt, der er viceborgmester i Vejle.

Vejle er med 437 løbere den by, der sender flest løbere til Billund RUNway. Sammen med Kolding og Billund udgør de tre byer top tre, når man ser på flest tilmeldinger.

Billund sender 381 løbere til start, mens der kommer 272 løbere fra Kolding.

I alt deltager 5.000 løbere, hvoraf en del kommer fra udlandet.

Billund Lufthavn fylder 50

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden