Bowler bliver professionel

Den unge Thomas Larsen fra Bowlingklubben Trekanten KIF i Kolding vil forsøge sig som professionel spiller. Beslutningen er taget, efter at han i slutningen af december sensationelt vandt PBA World Tour Abu Dhabi.

Thomas Larsen afslutter om få uger sin uddannelse som pofessionsbachelor i international salg og handel, en overbygning til markedsføringsøkonom, og han har besluttet sig til at prøve kræfter med de store turneringer rundt om i verden.

Lige nu er Thomas Larsen på vej til Finland, hvor han skal være deltager i Ballmester Open ? den største turnering i Europa, og herfra flyver han videre til USA, hvor han skal deltage i Tournament Of Champions. Her deltager kun verdens bedste bowlingspillere, og Kolding-spilleren er

selvskrevet efter hans sejr i PBA World Tour Abu Dhabi. Det er her alle

mestrene fra PBA World Tour´en mødes.

Da Thomas Larsen vandt PBA World Tour Abu Dhabi, var han den første

dansker nogensinde, der har vundet en PBA World Tour. Dermed sørgede han også selv for at komme til at høre til i verdenseliten.

- Nu ved jeg, at jeg kan klare mig mod verdens bedste spillere, og det er grunden til, at jeg vil forsøge at komme til at leve af min sport, siger Thomas Larsen.

Selv om den unge spiller satser på en professionel karriere, er det ikke

ensbetydende med, at han vender sin klub ryggen. Han vil fortsat være enaf de bærende kræfter på BK Trekanten KIFs hold i herrernes bedste

hjemlige division, og han har også givet tilsagn om ? når tiden tillader

det ? at komme i klubben for at træne nogle af de unge spillere.