TV der bevæger dig

Brækkede døgnboks op med gummiged

00:47

Så rodet var der hos Jyske Bank i Ejstrupholm efter nattens kup.

Jyske Banks filial midt i Ejstrupholm. (Foto: Google Streetview)

1 af 3

I ly af mørket brugte en tyvebande en gummiged til at stjæle en døgnboks fra Jyske Bank i Ejstrupholm.

Midt- og Vestjyllands Politi er i øjeblikket på jagt efter tre til fire tyve, der natten til mandag udførte et kup mod Jyske Banks filial i Ejstrupholm.

Maskerede mænd

Tyvene fik i ly af natten brækket en døgnboks løs fra bankens mur, og det lykkedes dem at slippe væk fra ordensmagten.

- Vi modtager en anmeldelse klokken 02.03 om, at to maskerede mænd er ved at løfte en døgnboks ud med en gummiged, fortællere politiets vagtchef Irvin Christensen.

Læsset over på hvid ladvogn

- Vi sender selvfølgelig straks en patrulje til stedet, men det lykkedes for gerningsmændene at slippe væk, fortæller vagtchefen.

Øjenvidner har fortalt til politiet, at døgnboksen blev læsset over på en hvid ladvogn. Politiet har dog ikke fået nogen oplysninger om, hvilket mærke flugtbilen har haft.

- Men der sad en eller to mænd i bilen, så der har været tre eller fire gerningsmænd i alt, siger Irvin Christensen.

Politiet har i løbet af natten sikret sig spor fra gerningsstedet. Blandt andet fra den gummiged, som blev brugt til kuppet. Men det er endnu uklart, hvor mange penge tyvene er sluppet væk med.

- Det ved vi ikke endnu. Det er jo sådan en boks, som virksomheder bruger til at smide penge i uden for bankens åbningstid, så det kommer jo an på, hvor mange penge, der er blevet smidt i den, siger Irvin Christensen.

Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App