Brækkede kæben på eks-kæreste

En 32-årig mand bankede søndag aften sin eks-kæreste så eftertrykkeligt, at hun blev indlagt på sygehuset med kompliceret kæbebrud. Samtidig snikkede han en 23-årig mandlig nabo med en kniv.

Politiet har ikke fået lov til at afhøre den 43-årige kvinde på sygehuset. Derfor er der endnu ikke taget stilling til, om den 32-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Misbrugsmiljø

Overfaldet skete i et misbrugsmiljø på Lumbyesvej i Fredericia. Kvinden var på besøg hos den 32-årige, som har været hendes kæreste.
På et tidpunkt slog han kvidnen voldsomt. Hun vaklede ud af lejligheden og bankede på hos naboen.

Den 32-årige kom til - og i sin vrede kom det til håndgemænd med naboen. Den 32-årige trak en kniv og tilføjede naboen, en 23-årig mand, overfladiske snitsår.

Den 32-årige stak efter episoden af. Han blev anholdt i løbet af mandag og er til afhøring.