TV der bevæger dig

Brækkede skinnebenene på Jesus

Benny Blumensaat har bedt for hærværksmanden.

Jesus-figuren ved den katolske Skt. Nikolaj Kirke i Esbjerg har været udsat for hærværk. Den har fået brækket skinnebenene.

Det er anden gang, figuren har været udsat for hærværk.

Sidste gang var for et år siden.

Siden da har der været video-overvågning af figuren.

Politiet har nu fået båndene.

? Kl. 2.35 kommer nogle gutter gående, og pludseligt løber en 25-30 år, kortklippet fyr over vores lille plankeværk. Først kigger han på figuren, så hopper han op og river figurens fødder fra hinanden. De brækker, og han skynder sig væk, siger pastor Benny Blumensaat fra den katolske kirke i Esbjerg.

? Vi er ikke ude på hævn, og vi har bedt for gerningsmanden ved messen, men jeg håber, han har mod nok til at komme herned, så vi kan få det ud af verden. Måske er det svært at forstå, men han har skabt sorg i hjerterne hos en masse mennesker, for hvem det ikke bare er en almindelig figur. For os er figuren helligbrøde, og vi føler, at handlingen er respektløs overfor kristendommen, siger han.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden