Brand blussede op igen

For anden gang blussede branden på det beskyttede værksted, Trekanten, i Vojens op igen ved 6.30-tiden torsdag morgen. Ilden blev hurtigt slukket og der skete ingen skade.

1500 kvadratmeter af værkstedet udbrændte ved en voldsom brand mandag formiddag. 50 brugere og ansatte blev evakueret under branden.
Dagen efter blussede branden igen op i gløder i taget.

Det var formentlig det samme, der skete kl. 6.29 torsdag morgen. Det skyldtes sikkert, at den kraftige blæst i nat har pustet til gemte gløder i taget.

En 28-årig handicappet kvinde er varetægtsfængslet for at have på sat ild på en jakke i værkstedet.