Brand i båd: Mand sprang med sine hunde i gummibåd

En mand med sine to hunde måtte lørdag aften springe i sin gummibåd, da der gik brand i hans båd ud fra Glud ved Horsens.

Lørdag aften opstod der brand i en båd ud fra Glud, der ligger ved Horsens, skriver Horsens Folkeblad

En 53-årig mand fra Klovborg var om bord på båden sammen med sine to hunde. Han opdagede, at der kom røg fra bådens dieselmotor klokken 23.57. Han forsøgte selv at slukke inden, men han erkendte, at han ikke kunne slukke den. Derfor sprang han i en gummibåd sammen med sine to hunde og kom herved i land og i sikkerhed. 

Båden overlevede ikke branden, der brændte op, og den er nu sunket. 

Et miljøskib fra Kerteminde blev kaldt til ulykkesstedet, da branden udløste en mindre dieselforurening, og det derfor var vigtigt at undersøge, hvor alvorlig forureningen var. 

- Konklusionen er, at den diesel, der er, ikke kan bjerges. Men den fordamper stille og roligt, så der er ingen decideret miljøfare, siger vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.