Brand i bigballer

På en marks ved Overgårdsvej i Vojens gik der onsdag aften brand i 100 halmballer. Branden var meget voldsom, og det har taget brandvæsnet det meste af natten at bekæmpe den.

Brandvæsnet blev tilkaldt kl. 23.05 og her til morgen ulmer det stadig på marken.

Branden kunne ses langt væk, hvilket betød politiet fik mange henvendelser fra borgere.

Ingen bygninger har været i fare, og der er ingen tilskadekomne.

Politiet kender endnu ikke brandårsagen.