Brand i bus med 75 passagerer

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der er udbrudt brand i en bus ved Esbjerg. Et eksploderet dæk er ifølge politiet årsagen til branden.

Bussen med de 75 passagerer holder ifølge politiet i en rundkørsel ved afkørsel nord fra motorvejen.

Bussen er fra Vejle Turisttraffik og ifølge buschaufføren så eksploderede det ene dæk med et højt brag, da bussen var på vej op af afkørslen.

Bussen var på vej mod Esbjerg med medlemmer af et meninghedsråd fra Horsens.

Ifølge vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Søren Strægaard så kom der dog hurtigt styr på branden, og ingen er kommet til skade.

De 75 passagerer er nu blevet hentet af en anden bus.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.