Klokken 16.29 onsdag gik alarmen hos Sydøstjyllands Brandvæsen, da der var opstået brand i en gammel bygning, der tilhører DSB i Horsens.
Ilden udviklede sig hurtigt med høje flammer og sort røg. På et tidspunkt troede jeg, jeg skulle sende varsel ud om, at folk skulle blive inden døre, da røgen virkelig var voldsom. Heldigvis blev branden hurtigt slukket, så der opstod ingen problemer.
- Ilden udviklede sig hurtigt med høje flammer og sort røg. På et tidspunkt troede jeg, jeg skulle sende varsel ud om, at folk skulle blive inden døre, da røgen virkelig var voldsom. Heldigvis blev branden hurtigt slukket, så der opstod ingen problemer, siger vagtchef Jørn Lindthardt til TV SYD.
DSB-bygningen står tom, og ingen er kommet til skade ved branden, oplyser vagtchefen, som samtidig fortæller, at man endnu ikke kender brandårsagen.
For 14 dage siden var der brand i den samme bygning.