TV der bevæger dig

Brand i hus i oldtidspark ved Skærbæk lukker for strømmen til Rømø

Hele denne genskabte oldtidsgård blev flammernes bytte. Øverst i billedet anes det højspændingskabel, der normalt forsyner Rømø med strøm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

En oldtidsgård, der blev bygget i 2006, brændte hurtigt ned. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Branden skadede strømforsyningen til Rømø. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Et bålsted i et hus på oldtidscentret Hjemsted - Danernes Verden ved Skærbæk. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

Tagkonstruktionen i et hus Oldtidsparken. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

En oldtidsgård, der blev bygget i 2006, brændte hurtigt ned trods brug af brandslukker. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD.

1 af 6

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at der søndag morgen er opstået en brand i et hus i oldtidscentret Hjemsted - Danernes Verden ved Skærbæk i Tønder Kommune.

Branden blev opdaget kort før klokken 08.30.

- Meldingen går på, at der er opstået brand i en af oldtidsparkens stråtækte huse i den sydlige del af parken, hvor husene ligger tæt, oplyser vagtchef Erik Lindholdt, Syd- og Sønderjyllands Politi til TV SYD kort før klokken 09.

Seneste melding fra Syd- og Sønderjyllands Politi lyder på, at et af de rekonstruerede oldtidshuse er nedbrændt - og at branden nu under kontrol. Der er ikke længere risiko for spredning. 

Læs også Så fik Rømø strømmen tilbage

 

- Ingen mennesker er kommet noget til - men et hus er helt nedbrændt. Røgen fra branden bliver ført mod syd af vinden, hvorfor den går udenom Skærbæk by, siger vagtchef Erik Lindholdt.

Ingen strøm på Rømø

Højspændingskablet til Rømø går hen over brandstedet. På grund af branden, varmeudviklingen og slukningsarbejdet er der blevet lukket for strømmen, hvorfor Rømø lige nu er uden strøm.

Oldtidscentret Hjemsted - Danernes Verden ved Skærbæk  skulle åbne for publikums adgang klokken 10 søndag formiddag - men holder lukket hele søndag på grund af oprydning og tekniske undersøgelser. 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden