Brand i Kolding: To mænd reddet ned fra tag

Fredag aften udbrød der brand i en etageejendom på hjørnet mellem Jernbanegade og Munkegade i Kolding midtby.

Kort før kl. 19 fredag aften udbrød der brand i en etageejendom i midtbyen i Kolding.

Ilden opstod i en lejlighed på 2. sal, men den blev slukket hurtigt, da brandvæsenet ankom.

Inden da var to beboere kravlet op på ejendommens tag for at søge tilflugt for flammer og varmen. Beredskabet måtte derfor hente dem ned med en stigevogn.

- Det var to unge mænd fra 3. sal, der er kravlede ud af vinduerne og kom over på taget asf bygningen ved siden af. Brandvæsenet  fik en lift op og reddede  de noget rystede de to unge mænd ned, oplyser Mikkel Ross, indsatsleder ved Sydøstjyllands Politi.

Nu skal politiets teknikere forsøge at frem til brandårsagen.