TV der bevæger dig

Brand i Vejle: Støvsuger antændte benzin-dampe

1 af 2

Politiet har klarlagt, hvad der var årsag til den voldsomme brand, som søndag raserede et autoværksted i Vejle. Det var en støvsuger, som antændte benzindampe.

- Den 51-årig indehaver tændte støvsugeren, som har fået nogle dampe ? formentlig benzin ? til at eksplodere, fortæller lederen af lokalpolitiet i Vejle, vicepolitiinspektør Frede Nissen, til TV SYD.

Autoforhandleren blev overført til Rigshospitalets brandsårs-center med 2. og 3.-grads forbrændinger på ca. 40 pct. af kroppen. Efter behandling på Rigshospitalet kunne indehaveren i dag erklæres uden for livsfare.

Ved branden blev personale og kunder i det nærliggende Bauhaus evakueret på grund af røgen, der stammede fra brændende dæk.

Brandstedet ligger ikke langt fra Bilka i Vejle, hvor kunderne kunne følge slukningsarbejdet på afstand.

En vejlensisk brandmand måtte tilses af en læge, efter han var blevet ramt af en trykbølge fra en eksploderet olietønde under den voldsomme brand. Det oplyser Vejle Brandvæsen.

- Brandmanden var godt sikret, fordi han var iført sit røgdykkerapparat, og han var heldigvis ikke kommet til skade, siger indsatsleder Bo Gøsig fra Vejle Brandvæsen.

I alt 23 brandmænd brugte ti timer på at få bugt med den voldsomme brand hos DK Automobiler søndag eftermiddag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden