TV der bevæger dig

Brand i Vejlegården stadig uopklaret

Branden brød ud natten til 21. december.

Politiets efterforskning af branden på den blokaderamte restaurant Vejlegården i Vejle trækker ud. Sydøstjyllands Politi regner først med at have klarhed over brandårsagen i slutningen af næste uge.

Politiet kan dog foreløbig konstatere, at branden ikke kan sættes i forbindelse med den langvarige arbejdskonflikt.

Yderligere kan det ikke bekræftes, at restauratør Amin Skov blev overfaldet i forbindelse med branden. Han befandt sig i bygningen, da branden brød ud, og han blev såret, da han kæmpede for at komme ud af bygningen.

Mange spor

Foreløbig afventer politiet resultatet af den brandtekniske undersøgelse.

- Når vi får de tekniske undersøgelsesresultater i hænderne, kan vi begynde at sammenholde dem med de andre oplysninger, vi har samlet i sagen, oplyser fungerende liniechef Brian Olsen.

Politiet har oplysninger fra sporsøgning med hunde, afhøringer og videoovervågning. Dykkere har også undersøgt åen, der løber ved restauranten.

- Vi arbejder målrettet på, at opklare denne sag. Brandsager er vanskelige, men der er gode spor og oplysninger at arbejde med, mener Brian Olsen.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden