Brand på havnen i Kolding

Kolding Brandvæsen rykkede fredag formiddag ud til en brand i DLGs bygning på havnen i Kolding. Branden kom hurtigt under kontrol.

Branden blev anmeldt kl. 10.23.

Der blev senere på formiddagen tilkaldt ekstra hjælp til slukningsarbejdet.

Branden opstod i et filter på 8. etage, men det lykkedes beredskabet at forhindre ilden i at brede sig yderligere i siloen, oplyser Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Der var omkring 60 ton korn i siloen - svarende til, hvad der kan være på to lastbiler.