Brand på hotel i Grindsted

Der udbrød brand på Hotel Lyngheden i Grindsted omkring klokken 17 torsdag aften.

Branden opstod af ukendte årsager i en rygeovn, der var placeret i en åben garage. Ingen gæster kom noget til under branden, der ikke nåede at sprede sig meget, før den blev slukket.

Fire personer fra personalet på hotellet blev dog sendt til observation for røgforgiftning på sygehuset i Grindsted.