TV der bevæger dig

Brand udbrudt på stutteri

Foto: Google Maps

Torsdag morgen stod der flammer op igennem taget på en af bygningerne ved stutteriet Blue Hors i Randbøl.

En 1750 m2 stor hal er lige nu ved at brænde ned på stutteriet Blue Hors i Randbøl. Det oplyser Vejle Brandvæsen til TV Syd.

Personalet på stutteriet opdagede branden i en lagerbygning fyldt med halm og træflis tidligt torsdag morgen.

-Ingen dyr eller mennesker kom til skade. Bygningen står for sig selv, så der er ikke risiko for, at ilden breder sig, fortæller vagtchef Michael Christensen ved Vejle Brandvæsen til TV SYD.

Brandvæsnet er nu i gang med efterslukningen og forventer, at flammerne har lagt sig helt sidst på eftermiddagen.

Der er endnu ikke fundet nogen årsag til branden.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden