Brand undersøges

Et hus på Læborgvej i Læborg nær Vejen nedbrændte tidligt fredag morgen. Huset var næsten udbrændt, da brandvæsenet ankom, så intet kunne reddes.

Flammerne stod op af taget, da branden blev opdaget af forbipasserende klokken halv fire i morges.

En politipatrulje fik fat i beboeren i huset fredag morgen i Billund Lufthavn. Det er en 60-årig mand.

I første omgang forlød det, at han blev anholdt. Det blev han ikke.

- Der er ikke belæg for at sige, at branden blev påsat, siger lederen af lokalpolitiet i Vejen, Jan Lambertsen.

Politiet skal nu i gang med at undersøge årsagen til branden.