TV der bevæger dig

To brande slukket i nat - hund brændte inde

Arkivfoto Foto: ARKIV

To boliger brændte i nat - en lejlighed i Haderslev og et rækkehus i Hjordkær ved Rødekro. Ingen personer kom noget til.

En hund brændte inde i en lejlighed i Haderslev natten til lørdag.

Kl. 01.22 lød alarmen hos Haderslev Brandvæsen. En lejlighed på Lindevej var i brand, og selvom beboerne nåede ud, inden der skete dem noget, overlevede deres hund ikke branden.

Aabenraa Brand og Redning måtte en lille time senere også i arbejdstøjet. Et rækkehus i Hjordkær ved Rødekro brændte kl. 02.12. Heller ikke her kom nogen til skade.

Sydjyllands Politi har nu afspærret begge steder for at kunne klarlægge brandårsagerne i løbet af lørdagen. Der er dog ingen mistanke om, at der skulle være sket noget kriminelt i nogle af tilfældene. 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden