TV der bevæger dig

Bridge er på skoleskemaet på Erritsø Fællesskole

Amalie Møærsk Skouboe blev for første gang torsdag introduceret for kortspillet bridge. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen, TV SYD

På Erritsø Fællesskole er bridge blevet en del af undervisningen. Foto: Kristoffer Hauervig Frederiksen, TV SYD

1 af 2

På Erritsø Fællesskole er bridge blevet en del af skoleskemaet. Det skal styrke elvernes matematiske færdigheder.

På Erritsø Fællesskole er bridge kommet på skoleskemaet. Amalie Mærsk Skouboe er en af eleverne i 8. klasse, som torsdag blev introduceret for spillet første gang. 

- Det er meget hyggeligt, men det er godt, at vi har en hjælper på, siger Amalie Mærsk Skouboe.

Eleverne i 8. klasse på Erritsø Fællesskole får hjælp og bliver undervist af ti frivillige kortspillere fra Bridgeklubben Fæstningen. Meningen med kortspillet er at styrke eleverne i matematiske begreber såsom sandsynlighedsregning og statistik.

Jeg tror på, at eleverne får en bedre talforståelse og kan lære at analysere, hvilket kort der er spillet, og hvordan man får flest stik, så man vinder spillet. Vi håber, at det kan gavne dem i andre fag.

Mads Secher-Kiib, matematiklærer, Erritsø Fællesskole

- Jeg tror på, at eleverne får en bedre talforståelse og kan lære at analysere, hvilket kort der er spillet, og hvordan man får flest stik, så man vinder spillet. Vi håber, at det kan gavne dem i andre fag, siger Mads Secher-Kiib, matematiklærer, Erritsø Fællesskole

Undervisningen er en del af den nye skolereforms krav om "Åben Skole", hvor eleverne introduceres til både erhvervslivet og lokale foreninger. 

I spidsen for undervisningen står Morten Bilde, som også træner juniorlandsholdet i bridge. Og ifølge ham og formanden for bridgeklubben er der langt mere i spillet end blot trumf, stik og meldinger.

- Der er noget socialt ved at være fire om et bord og være fælles om noget, som er sjovt – nemlig konkurrencemomentet, siger Uffe Gren, formand for Bridgeklubben Fæstningen, Fredericia

Efter et par timer ved bridgebordet kan Amalie Mærsk Skouboe også se meningen med den alternative undervisning.

”Man skal tænke rigtig meget over, hvad man lægger ud, og hvordan man spiller. Der er meget taktik i det. Jeg tror, at det er noget, man kan bruge i undervisningen bagefter.

Undervisningen fortsætter frem til efterårsferien, hvor 8. klasse skal arbejde med spilstrategier, hvor de afprøver forskellige områder som for eksempel skak og e-gaming.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden